Trump lod sig besnakke af Erdogan. Mattis smækkede med døren

Midt i december ringede Donald Trump til sin tyrkiske kollega Erdogan. Det klare formål var at få Erdogan til at standse en planlagt tyrkisk invasion af Syrien med det formål at knuse den kurdiske hær YPG/YPJ der de foregående år havde knust IS i landet - delvist støttet af USA. Men samtalen kom til at gå helt anderledes end planlagt. Fremfor at var Trump der lagde pres på Erdogan, var det Erdogan der lagde pres på Trump: "hvorfor er i stadig i Syrien, når IS er 99% udryddet", spurgte den tyrkiske diktator. Det kunne Trump ikke lige få svar på af sin sikkerhedspolitiske rådgiver John Bolton der sad ved siden af, og Trump endte derfor med at love, at USA med øjeblikkelig virkning trak sine styrker ud af Syrien. Den beslutning tog alle i regeringen, i Kongressen og blandt USA's allierede med forbavselse. Men der var også en der tog konsekvensen. Dagen efter mødte krigsminister, marinegeneral James Mattis op hos Trump for at forsøge at forklare ham, at det var en meget dårlig beslutning. Trump ignorerede Mattis, der derefter afleverede sin afskedsbegæring.

Mattis har tidligere konstateret, at Trump har et intellekt og et sind som en 5. eller 6. klasses skoleelev, og efter at også Det hvide Hus' stabschef, general Kelly sagde op mindre end en uge tidligere findes der ikke længere voksne i det Hvide Hus, der kan styre skoledrengen Trump.

Mattis' ræsonnement var, at hvis USA trak sig ud af Syrien, hvor supermagten godt nok befinder sig, i strid med folkeretten, vil ingen allierede længere kunne have tiltro til, at de har USA's beskyttelse.

Konsekvensen var, at Trump mere end nogen sinde tidligere var isoleret: overfor sine republikanske kolleger i Washington og overfor USA's allierede.

I Syrien var vejen banet for, at Tyrkiet ville sønderbombe de kurdiske områder, og kurdernes eneste alternativ vil være at søge en alliance med Assad regimet og med Rusland, der er de eneste med tungere våben til at holde Tyrkiet stangen.