Palæstina: 130 palæstinensere såret af israelske besættelsestyrker i protest mod nye israelske bosættelser

130 palæstinensere er foreløbig blevet såret af israelske besættelsesstyrker under kampen om Jamal al-Arma bjerget i udkanten af Beita landsbyen udenfor Nablus på den besatte Vestbred. Bosættere havde sendt opfordringer ud til bosættere på Vestbredden pm at inddrage bjerget i nye bosættelser. Palæstinenserne svarede igen ved at besætte bjerget. Besættelsesmagten svarede igen med tåregas, gummikugler og skarp ammunition.

Med opbakning fra USA har Israel igangsat yderligere ekspansion af sine folkeretstridige bosættelser på Vestbredden. EU er Israels vigtigste samhandelspartner, men Unionen har gennem årtier intet gjort for at standse den israelske besættelsesmagt.