Forfatters artikler

FN: Israel har forvandlet Gaza til et sted for død og desperation

FN's Nødhjælpschef Martin Griffiths skrev fredag på Twitter, at Israels terror i Gaza har gjort området "ubeboeligt" og gjort det til et sted for "død og desperation". Griffiths kræver, at krigen øjeblikkelig stopper, og at det internationale samfund bidrager hertil. Han skriver:

Three months since the horrific 7 October attacks, Gaza has become a place of death and despair.

Danmark: I krig med Yemen

Mohammed Ali al-Houthi fra Yemens øverste revolutionskomite erklærede fredag overfor BBC, at ethvert land der har tilsluttet sig USA's krigsalliance i det Røde Hav har mistet dets maritime rettigheder i området, og vil kunne blive udsat for angreb. Danmark der har sendt en fregat til USA's krig mod Yemen har dermed også mistet sine maritime rettigheder. Mærsk har allerede meddelt, at det ikke indenfor en overskuelig fremtid vil sende skibe gennem Suez kanalen.

Gaza: Folkemordets aktuelle civile dødstal: 22.600

Ofrene for Israels, USA's og EU's folkemord i Gaza rundede fredag 22.600 dræbte. Dertil kommer mindst 10.000 der ligger begravet i ruinerne eller rådner i gaderne i de sønderskudte byer. Dertil kommer 57.910 sårede.

Terrorstatens bombardementer fortsætter overalt i Gaza. Den er ude af stand til at nedkæmpe modstandsbevægelsen og døden kommer derfor fra luften: fra kampfly (leveret af Danmark), droner, kanonbåde og kanoner.

Dødstallet fra sult, sygdomme og kulde er hastigt stigende.

USA: Jøder demonstrerer mod folkemordet i Californiens parlament

Over 300 aktivister fra Jewish Voice for Peace afbrød onsdag mødet i Californiens parlament i Sacramento med krav om, at Californien indstiller sin støtte til folkemordet i Gaza. Californien er hjemsted for en række af USA's største våbenproducenter, der leverer våben til folkemordet.

Israel: Forsøg på eskalering af krigene slår fejl

Terrorstatens forsøg på eskalering af krigene i Mellemøsten slog onsdag fejl, da Hezbollah meddelte, at det ikke går i åben krig med Israel, trods terrorstatens attentat tirsdag i Beirut. I frustration optrappede terrorstaten bombningerne af Libanon.

Hezbollah meddelte samtidig, at det siden oktober har påført terrorstaten tusindvis af militære tab i form af dræbte eller sårede soldater. Terrorstaten oplyser intet om tabene ved grænsen til Libanon. Mens Hezbollah angriber israelske militære mål, angriber terrorstaten overvejende civile mål.

Nederlandene: Kritiserer Israels krigsforbrydelser

Nederlandenes udenrigsministerium kritiserede onsdag de nazistiske israelske ministre Itamar Ben-Gvir og Beltzebub Smotrich for deres trusler om etnisk udrensning af 2,3 mio. palæstinensere fra Gaza. Nazisterne ønsker at sende dem til bl.a. Congo. Nederlandene kaldte udtalelserne "uansvarlige". De er ikke uansvarlige. Trusler om etnisk udrensning af et helt folk er i sig selv en krigsforbrydelse. Ikke en uansvarlighed.

Libanon: Fordømmer Israel og indbringer landet for Sikkerhedsrådet

Libanons premierminister fordømte tirsdag Israel for dets terrorangreb i Beirut, der henrettede 6 højtstående Hamas ledere. Libanon indbringer samtidig Israel for FN's Sikkerhedsråd for dets terrorangreb.

Terrorstaten har gennem årene straffrit gennemført tusindvis af luftangreb på Libanon og Syrien. Israels formål med terrorangrebet er at eskalere krigen i Mellemøsten og fjerne fokus fra dets folkemord i Gaza.

DANMARK ER MEDSKYLDIG I ISRAELS FOLKEMORD I GAZA, MILITÆRT OG POLITISK