5. dag af FN's sag mod Israels ulovlige besættelse af Palæstina

På 5. dagen af ICJ's behandling af Israels ulovlige besættelse vidner følgende lande: Namibia, Norge, Oman, Pakistan, Indonesien, Qatar, Storbritannien, Slovenien, Sudan, Schweiz, Syrien, Tunesien.

Vestens terrorregimer har underkastet Den internationale Domstols behandling total censur. De har selv besættelse, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkemord i bagagen.

FN: Al våbeneksport til Israel skal indstilles med øjeblikkelig virkning

Alle leverancer af våben mm. til Israel som kan anvendes i Gaza krænker sandsynligvis international humanitær lov og skal øjeblikkelig indstilles, har et hold FN våbeneksperter erklæret:

Alle stater er forpligtigede til at sikre, at parter i en væbnet konflikt respekterer international humanitær lov, herunder Genevekonventionerne 1-4 fra 1949.
Stater skal afstå fra at levere våben eller ammunition - eller dele heraf - hvis ud fra øjeblikkelige eller historiske oplysninger må formodes, at de anvendes til overtrædelser af international lov.

MSF: Israel har knust sundhedsvæsenet i Gaza og fører krig mod hele befolkningen

Direktøren for Læger uden Grænser (MSF), Chris Lockyear talte torsdag til FN's Sikkerhedsråd. Han dokumenterede, at terrorstaten systematisk har knust sundhedsvæsenet i Gaza:

Der er ikke noget sundhedsvæsen af betydning tilbage i Gaza. Israels militær har knust hospital efter hospital. Hvad der er tilbage er ingenting i lyset af det fortsatte blodbad.

Lockyear fortalte også, at det israelske militær havde angrebet en klart identificeret MSF bygning med kampvogne blot 2 dage tidligere og myrdet 2 MSF ansatte.

EU opfordrer til våbenhvile - og lader folkemordet fortsætte

26 EU udenrigsministre underskrev torsdag en fælles deklaration, der opfordrer til øjeblikkelig humanitær våbenhvile, men EU gør det samtidig klart, at Israel bare kan fortsætte folkemordet. Der er ingen konsekvenser, hvis opfordringen ikke følges, og landene fortsætter deres våbenleverancer til terrorstaten.

Kina: Palæstina har ret til at forsvare sig

Nye lande vidnede torsdag for ICJ i FN's sag mod Israel for dets illegale besættelse af Palæstina. Kinas repræsentant skilte sig ud fra resten ved at slå fast, at Palæstina har ret til at forsvare sig mod den udenlandske besættelse (Israel) af dets land. Det er i virkeligheden en banal konstatering. I Danmark greb modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig til våben mod den tyske besættelse - og blev kaldt terrorister af besættelsesmagten og de danske samarbejdspolitikere.

US politikere råber på folkemord i Gaza

Kongrespolitikere i USA står i disse måneder på nakken af hinanden med den ene opfordring efter den anden til folkemord. Onsdag var det Andy Ogles der på TV erklærede: "We should kill them all". Han henviste til alle palæstinensere. Han er ikke den eneste. Ligesom hvide US politikere gennem historien har opfordret til udryddelse af alle indianere og udryddelse af alle afro-amerikanere, har de nu åbnet kloakken og ønsker folkemord på alle palæstinensere:

Israelske kampvogne angriber Læger uden Grænser (MSF)

MSF oplyser, at dets hus i al-Mawasi vest for Khan Younis torsdag blev angrebet af israelske kampvogne. 2 kvinder blev dræbt og 6 såret.

Gaza er en free-fire zone for terrorstaten. Den skyder på alt hvad der bevæger sig - fordi USA og EU deltager i folkemordet og hindrer resten af verden i at stoppe terrorstaten.