FN's Menneskerettighedsråd besluttede torsdag at autorisere FN's Menneskerettighedschef Michelle Bachelet til at igangsætte en undersøgelse af præsident Dutertes narkokrig i Philippinerne, der over de seneste 3 år har kostet 12-20.000 mennesker livet. Både sikkerhedsstyrker og dødspatruljer deltager i krigen, hvor mistænkte henrettes uden efterforskning, rettergang eller dom.

En rapport fra Armed Conflict Location & Event Data Project (Acled)  placerer Philippinerne som verdens fjerde farligste land at være civil i. Det skyldes præsident Dutertes "krig mod narko". I landet var der i 2018 345 voldelige hændelser rettet mod civile. Det blev kun overgået af Indien med 1385, Syrien med 1160 og Yemen med 500. Siden 2016 har staten myrdet 5425 mennesker i Philippinerne - uden rettergang.

Ved en jordskredsafstemning stemte 1,6 mio. indbyggere i 5 provinser og 3 større byer i det sydlige Philippinerne for indførelse af autonomi i den sydlige, muslimsk dominerede del af Philippinerne. 250.000 stemte imod. Bangsamoro Organic Law blev ratificeret 4 dage efter folkeafstemningen

Talsmanden for det philipinske politis narkotikakontor, Derrick Carreon har indrømmet, at fra juli 2016 til november 2018 er 5050 mennesker blevet dræbt i præsident Dutertes "kamp mod narkokriminelle". De fleste af politiet. Iflg. menneskerettighedsgrupper er tallet dog snarere et sted mellem 12.000 og 27.000, og det er ikke blot politiet der står for drabene men også dødspatruljer - politifolk i civil der fortsætter det beskidte arbejde udenfor normal åbningstid.