Frankrig: Elektricitetsarbejderne afbryder strømmen til Orly lufthavnen og 30.000 hustande i Paris
Som led i kampen mod præsident Macrons pensionsreform afbrød elektricitetsarbejdere tilknyttet landsorganisationen CGT tirsdag morgen elektriciteten til Orly lufthavnen syd for Paris og omkring 30.000 hustande i området. Selve lufthavnen har egne generatorer, og kunne derfor øjeblikkelig kompensere for strømafbrydelsen, men togtrafikken blev ramt. CGT afbrød også kortvarigt strømmen til den socialdemokratiske landsorganisation CFDT's hovedkvarter i Paris. Regeringen skød i weekenden en kile ind blandt de strejkende ved at indgå en aftale med bl.a. CFDT. En aftale der har ført til stor fortørnelse i CGT.
Metroarbejderne stemte i weekenden for at genoptage arbejdet efter næsten 8 ugers strejke. Ikke fordi de var tilfredse med regeringens kompromisudspil, men af rene økonomiske årsager. De havde ikke råd til at fortsatte den daglige strejke.
Den franske regerings ændring af pensionssystemet medfører, at i 2037 vil franske arbejdere først kunne få fuld pension, når de fylder 65. Til den tid vil pensionsalderen i Danmark have ramt næsten 70 år. Med klassekampens afvikling i Danmark er planerne om fortsat udhuling af folkepensionen blevet vedtaget stort set uden modstand.
- Log ind for at skrive kommentarer