Israel: Opretter terrorkorps under "sikkerhedsministerens" kontrol

Premierminister Netanyahu indvilgede tirsdag i, at landets terrordømte "sikkerhedsminister" Itamar Ben-Gvir kan oprette en "Nationalgarde" under egen kontrol. Ben-Gvir vil sætte sin Nationalgarde ind mod palæstinenserne og de jødiske demonstranter, der de seneste 3 måneder har demonstreret mod landets omdannelse til et diktatur. Efter omfattende demonstrationer og en de-facto generalstrejke mandag blev Netanyahu tvunget til at love, at lovgivningen om regeringens udpegelse af dommere vil blive slækket. Det lykkedes ham alene at holde sammen på regeringen ved at love den radikale højrefløj under ledelse af Ben-Gvir, at denne til gengæld ville få en Nationalgarde.

Regeringen er dog i vild opløsning. Forsvarsministeren krævede lørdag lovgivningen om udpegning af dommere droppet, søndag fyrede Netanyahu ham angivelig, men forsvarsministeren er ikke blevet officielt informeret og fortsætter derfor på sin post.

Apartheidstaten har fuld opbakning fra USA og EU.