Tyskland: 50.000 demonstrerer mod Tysklands krig i Ukraine
50.000 demonstrerede lørdag ved Brandenburger Tor i Berlin mod Tysklands krigspolitik i Ukraine og generelle oprustning. Demonstrationen var organiseret af partiet Die Linkes tidligere forkvinde Sahra Wagenknecht og feministen Alice Schwarzer. Både tyske og internationale medier havde op til dagen ført en omfattende skræmmekampagne der påstod, at demonstrationen havde tilslutning fra den radikale højrefløj. Det var løgn men havde til formål at skræmme krigsmodstandere fra at deltage. Wagenknecht er i forvejen i opposition i sit eget parti, der bakker op om den socialdemokratiske regerings krigspolitik. På samme måde som det tyske socialdemokrati i 1914-18 bakkede fuldt op om Tysklands militarisme under 1. Verdenskrig. Undtagelsen var dengang Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht, som socialdemokraterne efterfølgende henrettede i januar 1919.
Demonstranterne bar skilte med parolerne: "Hjelme i dag. Tanks i morgen. I overmorgen vore sønner"; "Diplomaten statt Grenaten" (diplomater i stedet for granater); "Ikke min krig. Ikke min regering"; "Ukraine har brug for fred - ikke våben"; "De virkelige fjender sidder i London og New York". En henvisning til regeringerne i Storbritannien og USA, der har fremprovokeret Ruslands angreb på Ukraine gennem NATO's aggressive ekspansion mod øst.
Wagenknecht og Schwarzer offentliggjorde for 2 uger siden et manifest mod krigen, der indtil nu er blevet underskrevet af 650.000.
Ikke siden 2. Verdenskrig har de europæiske stater udvist samme grad af krigsliderlighed, men demonstrationerne for fred har været og spredte. Det er samtidig et udtryk for den voldsomme krigspropaganda europæerne udsættes for.
- Log ind for at skrive kommentarer