Israel: 100.000 demonstrerer mod den højreradikale regerings angreb på domstolene

100.000 demonstrerede og lavede vejspærringer over hele Israel mandag i protest mod regeringens angreb på domstolene. Som en slags todeling af magten i landet har domstolene hidtil haft en form for uafhængighed ifht. den lovgivende magt, hvilket har givet mulighed for at bremse uretfærdige overgreb fra regeringens side. Denne uafhængighed har længe været en torn i øjet på højrefløjen. Allerede ved dens tiltræden i december annoncerede den højreradikale regering derfor, at den ville gribe ind overfor domstolene, afskaffe deres ret til at bremse love og selv udpege dommere. Lovforslaget var til førstebehandling i Knesset mandag. Ved førstebehandlingen blev ændringerne stemt igennem med 63 mod 47. Præsident Isaac Herzog har opfordret til dialog mellem regering og opposition for at undgå et "forfatningsmæssigt sammenbrud".

Israel har ikke nogen forfatning, men kun en række "grundlæggende" love.

Israel er en apartheidstat, med et indskrænket demokrati, der kun gælder for landets jøder.