Mens vi venter på 3. Verdenskrig: USA udvikler nyt strategisk bombefly til atomvåben

For første gang i 30 år har USA fremstillet et nyt strategisk bombefly, der skal kunne anvendes til kernevåben, og fjenden identificeres åbent som Kina. USA's luftvåben planlægges at anskaffe 100 af det nye B-21 bombefly, der kommer til at koste mindst 700 mio. US$ pr. styk. Der er tale om første fase i planen til en værdi af 1000 mia. US$ til fornyelse af supermagtens arsenal af atomvåben og fremføringsmidler.

USA har netop placeret B-52 bombefly i det nordlige Australien, hvorfra de med atomvåben kan angribe Kina. Supermagten har i forvejen hundredevis af atomvåben placeret i Sydkorea, hvorfra de kan anvendes mod Nordkorea, Rusland og Kina. Ingen atomstater har baser, hvorfra de med bombefly kan nå USA.