Holland: Vil måske undskylde 250 års slaveri
Over en periode på 250 år var Nederlandene ansvarlig for handelen med 600.000 slaver fra Afrika til Amerika. Perioden omtales i Nederlandene som "guldalderen" fordi nederlandske købmænd, handelshuse og kongehuset skovlede milliarder ind, der bidrog til at bygge det land, der findes i dag. De 600.000 slaver udgjorde omkring 5% af de 12 millioner slaver koloniregimerne i Europa handlede i denne periode. Landets premierminister Mark Rutte planlægger den 19. december at holde en tale, hvor landet officielt undskylder sin rolle i slaveriet. Samtidig vil kolonistaten bevilge 200 mio. Є til oplysningsarbejde om slaveri og 27 mio. Є til et slaverimuseum.
Statens tiltag er blevet kritiseret både fra højre og venstre. Kompensations kommissionen i Surinam hvor det nederlandske slaveri bl.a. udfoldede sig har kritiseret regeringens hastværk og betegnet det som en fortsættelse af Nederlandenes kolonipolitik. Andre har karakteriseret en undskyldning som det rene nonsens og påpeget at det er vigtigere at fokusere på verdens aktuelle problemer. En høj procentdel af slaveefterkommere i Nederlandene bakker op om behovet for en undskyldning for nederlandenes historiske forbrydelser.
Nederlandene plages af en systematisk racisme indenfor landets politikorps og skattemyndigheder og i 2020 påpegede FN's Specialrapportør for racisme, Tendayi Achiume, at landets selvopfattelse som "tolerant" blokkerer for effektiv håndtering af racismen i landet.
Danmark tog også del i slavehandelen og er fortsat et koloniregime. Her overvejes ingen undskyldninger for statens historiske forbrydelser. Tvært imod er landet under omdannelse til en apartheidstat.
- Log ind for at skrive kommentarer