USA: Billionærerne udpeger 8. november nye repræsentanter til kongressen
Der skal være 'midtvejsvalg' i USA 8. november for at bevare illusionen om at landet skulle være et demokrati. Det er det ikke. Økonomisk ledes det af en række storbanker og storkoncerner, der bestemmer hele grundrammen for landets udvikling og hvem der vælges til de politiske stillinger. Og i Washington sidder 20-30.000 lobbyister finansieret af koncernerne. Det er dem der udformer landets love.
Gennem årtier har Koch brødrene (hvoraf der nu kun er 1 tilbage) finansieret valgkampen for de politikere de ville have valgt. En anden pengemand der udpeger sine egne politikere er Peter Thiel der var med til at opbygge PayPal. Israels lobbyorganisation AIPAC sikrer, at ikke en eneste politiker vælges med et nuanceret syn på Palæstina-Israel konflikten. Israel kan kun bruge stik-i-rend-drenge i Washington.
- Log ind for at skrive kommentarer