USA: Højrefløjens terrorgrupper i USA mobiliserer
Den 6. oktober offentliggjorde den siddende direktør for Homeland Security, Chad Wolf organisationens analyse af de eksisterende sikkerhedsmæssige trusler mod USA. Analysen udtrykker speciel bekymring over "hvidt overherredømme voldelige ekstremister, der har været usædvanligt dødelige i deres afskyvækkende målrettede angreb over de seneste år. (De) søger at gennemføre ideologiske forandringer i USA gennem vold, drab og ødelæggelse." To dage senere slog FBI til mod 13 voldelige ekstremister, der havde planlagt at bortbøre og dræbe Michigans demokratiske guvernør Gretchen Whitmer.
De voldelige grupper på højrefløjen tegnede sig for 39 ud af de 48 politisk motiverede drab i 2019. Deriblandt drabene på 23 mexikansk-nordamerikanere i El Paso og angrebet på moskeer. Siden 2018 er disse gruppe gået til angreb på anti-racistiske demonstrationer i flere dele af USA. De er blevet opmuntret af præsident Trump, der senest under TV duellen med hans modkandidat til præsidentpost Biden udtalte, at højrefløjen skulle "holde sig i ro, men være parate". De fleste gætter på, at præsidenten agter at indsætte de voldelige, bevæbnede bøller på højrefløjen, når han formodentligt taber valget til november.
- Log ind for at skrive kommentarer