USA: "Kamp mod terror" har sendt 37 millioner mennesker på flugt
Efter angrebene på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington 11/9 2001 indledte USA og dets vasalstater sin såkaldte "kamp mod terror". Udover at have skaffet våbenindustrien i USA en gigantisk omsætning, medført opkomsten af en række sammenbrudte stater og nye terrorbevægelser som IS, har denne krig drevet 37 mio. mennesker på flugt, viser en opgørelse fra Cost Of War projektet ved Brown University i USA. De mest fordrevne lande er Iraq med 9,2 mio, Syrien med 7,1, Afghanistan med 5,3, Yemen med 4,4 og Somalia med 4,2 mio. Tallet på 37 mio. er lavt sat. Det reelle tal er muligvis snarere 47-50 mio.
Arkitekterne bag verdens nuværende flygtningekrise er derfor USA, Danmark, Storbritannien, Nederlandene og de andre stater, der bøjede sig for supermagten og fulgte dets opfordringer til krig.
Al-qaedas aktioner i september 2001 kostede 3.000 livet i USA. Siden har millioner måtte lade livet for Vestens hævntogt og endnu flere er sendt på flugt.
- Log ind for at skrive kommentarer