Folkedrabet i Philippinerne har rundet de første 5000 dræbte

Talsmanden for det philipinske politis narkotikakontor, Derrick Carreon har indrømmet, at fra juli 2016 til november 2018 er 5050 mennesker blevet dræbt i præsident Dutertes "kamp mod narkokriminelle". De fleste af politiet. Iflg. menneskerettighedsgrupper er tallet dog snarere et sted mellem 12.000 og 27.000, og det er ikke blot politiet der står for drabene men også dødspatruljer - politifolk i civil der fortsætter det beskidte arbejde udenfor normal åbningstid.

I november blev tre politifolk kendt skyldige i mordet på en 17 årig gymnasieelev, men det er også den eneste dom der er faldet siden 2016.

Den internationale straffedomstol, ICC har indledt forundersøgelse af, hvorvidt Dutertes krig kan regnes som forbrydelse mod menneskeheden.

Duterte er nær allieret af USA og EU.