USA (og et par lande mere): For 73 mia. US$ nye atomvåben i 2019
Verdens atommagter tegnede sig i 2019 for nye atomvåben for ialt 73 mia. US$. En stigning på 10% ifht. året inden. Med 35,4 mia. US$ tegnede USA sig for næsten halvdelen af den samlede globale atomoprustning. Samtidig med at Trump administrationen nedlagde USA's forsvar mod pandemier (fordi det var oprettet af Obama), fjernede den økonomiske bistand til bistand til Palæstina og sidst har indstillet financieringen af WHO, har supermagten kastet sig ud i en gigantisk atomar oprustning. Over de næste 10 år er der budgetteret 500 mia. US$ til nye atomvåben. USA har opsagt aftalen med Rusland om mellemdistance atomvåben og satser på oprustning på dette felt. Samtidig ønsker landet at udvikle nye "små" atomvåben, der kan sættes ind i "mindre" konflikter ud fra filosofien: hvis atomvåben eksisterer skal de også bruges.
USA er globalt på økonomisk tilbagetog, men har tænkt sig at gå ned med et brag.
- Log ind for at skrive kommentarer