Statsledere fra mere end 40 lande deltog i BRICS topmødet i Sydafrika. 6 af dem bliver nu formelt optaget i BRICS: Argentina, Ethiopien, Egypten, Iran, Saudi Arabien og De forenede arabiske Emirater (UAE). Koloniregimerne i nord med USA gjorde alt for at nedgøre topmødet, der repræsenterede halvdelen af jordens befolkning. Deltagerne har ikke nogen umiddelbar økonomisk fordel af at være med i BRICS, men det er et signal til koloniregimerne samlede i bl.a.

BRICS (Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika) holder i disse dage topmøde i Sydafrika. De repræsenterer halvdelen af jordens befolkning. BRICS er en modvægt til de vestlige koloniregimer, deres krige og økonomiske udplyndring af landene i syd. Det er ikke blot præsidenterne for de 5 økonomiske sværvægtere der deltager, men også snesevis af præsidenter fra andre lande i Afrika og Asien, der håber på at blive inviteret med i klubben. Sydafrika oplyser, at 40 andre lande har ønsket at blive optaget.

Dommer ved den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag Patrick Robinson erklærede tirsdag, at Storbritannien ikke længere kan ignorere kravene om at betale erstatning for regimets slavehandel:

They cannot continue to ignore the greatest atrocity, signifying man’s inhumanity to man. They cannot continue to ignore it. Reparations have been paid for other wrongs and obviously far more quickly, far more speedily than reparations for what I consider the greatest atrocity and crime in the history of mankind: transatlantic chattel slavery.

USA gennemførte i starten af august et militærkup i Niger. Formålet var at mindske Frankrigs indflydelse i Sahelregionen. Allerede i 2022 fik USA smidt Frankrig ud af Mali. Koloniregimet i Paris har siden koloniernes selvstændighed i 1960'erne bevaret sin indflydelse i sine tidligere - fransktalende - kolonier. Men Frankrig har også historisk ved mange lejligheder strittet imod Washingtons krigspolitik. Mest markant i 2003, hvor Frankrig højprofileret i FN's Sikkerhedsråd spændte ben for USA's forsøg på at få FN's blå stempel af den forestående folkeretsstridige krig mod Iraq.

USA holdt i weekenden møde med sine vasalstater Japan og Sydkorea. Formålet var at inddrage dem i USA's krigsforberedelser mod Kina. De to østasiatiske lande er formelt selvstændige, men deres udenrigs- og sikkerhedspolitik bestemmes af USA. Sydkorea har de sidste hundrede år haft et anstrengt forhold til Japan, der i 1910-45 holdt den koreanske halvø besat og brugte den som koloni. Koreanerne blev sat til tvangsarbejde i japanske fabrikker, og kvinder blev sendt til Japan som sexslaver.

1500 akademikere og intellektuelle - overvejende af jødisk oprindelse - fra Israel og USA har underskrevet et brev hvori de fordømmer det brutale regime Israel praktiserer i de besatte områder: Palæstina. I brevet skriver de bl.a.:

As Israel has grown more right-wing and come under the spell of the current government’s messianic, homophobic, and misogynistic agenda, young American Jews have grown more and more alienated from it. Meanwhile, American Jewish billionaire funders help support the Israeli far right.

11. september 1973 gennemførte USA et blodigt militærkup i Chile, der kostede landets præsident Salvador Allende og tusindvis andre livet, sendte titusinder på flugt og smadrede landets sociale strukturer.

Japans regering offentliggjorde 28/7 en hvidbog, der skal legitimere landets fordobling af krigsbudgettet. Japan er ikke en selvstændig stat. Dets udenrigs- og sikkerhedspolitik er siden 2. Verdenskrigs afslutning i 1945 blevet udformet af USA. Mens propagandaen i Japan hidtil alene har omtalt Nordkorea som "fjenden", er det nu Kina der er landets største "strategiske udfordring". Udover store våbenleverancer til Taiwan manøvrerer USA i disse måneder Japan og Sydkorea ind i inddæmningen af Kina.