BRICS: Optager 6 nye lande
Statsledere fra mere end 40 lande deltog i BRICS topmødet i Sydafrika. 6 af dem bliver nu formelt optaget i BRICS: Argentina, Ethiopien, Egypten, Iran, Saudi Arabien og De forenede arabiske Emirater (UAE). Koloniregimerne i nord med USA gjorde alt for at nedgøre topmødet, der repræsenterede halvdelen af jordens befolkning. Deltagerne har ikke nogen umiddelbar økonomisk fordel af at være med i BRICS, men det er et signal til koloniregimerne samlede i bl.a. NATO at landene i syd er grundigt trætte af den vestlige dobbeltmoral, der de sidste 1½ år er kommet til udtryk gennem den vestlige krigspropaganda vendt mod Rusland, trods det at koloniregimerne de sidste 20 år har ført snesevis af krige og dræbt millioner i syd. Utilfredsheden er også rettet mod koloniregimernes fortsatte økonomiske udplyndring af syd.
Koloniregimerne med USA og Storbritannien i spidsen arbejder intenst på at svække BRICS - gennem pisk og gulerod rettet mod de deltagende lande.
- Log ind for at skrive kommentarer