I sin ved revolutionstalen i Santiago de Cuba slog PCC generalsekretær Raúl Castro fast, at USA siden revolutionen har haft 12 præsidenter, der har forsøgt at vælte folkedemokratiet i Cuba: ved invasion, handelsboykot, plantesygdomme. Men fortsat uden held, og USA står fuldstændig isoleret i verden med dette projekt. Under FN's Generalforsamling i efteråret 2018 fordømte alle verdens lande - bortset fra USA og Israel - den folkeretligt stridende blokade af Cuba.

Cuba har i 2018 diskuteret udarbejdelsen af en ny forfatning på et hav af folkelige møder over hele landet. Det har affødt 800.000 ændringsforslag, der er forsøgt indarbejdet i den ny forfatning, som i 2019 bliver sendt til folkeafstemning i landet.

I en 20 årig periode fra 1995 havde Cuba gode forbindelser til de fleste lande på kontinentet, men USA's politik for regime change har ført til regimeskift i bl.a. Argentina og Brasilien. Samtidig har USA's uerklærede krig mod Venezuela svækket dette og mindsket dets muligheder for at støtte Cuba. Præsident Miguel Díaz-Canels vigtigste opgave er at sikre ny vækst i landet, hvilket er en udfordring med højreradikale regimer i Argentina, Brasilien, Colombia og Chile. Alligevel opfordrede Díaz-Canel til latinamerikansk enhed. Rusland og Kina vil gerne samarbejde med Cuba, men ønsker ikke som Sovjetunionen at subventionere landet.

I november 2018 trak Cuba alle sine læger ud af Brasilien, efter at den nyvalgte brasilianske præsident havde truet Cuba. Cuba er atter mere isoleret på det amerikanske kontinent, og søger at kompensere herfor gennem interne reformer. Deraf den ny forfatning.