Bolivias præsident Evo Morales trådte søndag tilbage. Det skete efter militæret trak tæppet væk under ham. Hærchef Williams Kaliman opfordrede præsidenten til at opgive "sit præsidentielle mandat for at bane vej for fred og stabilitet til gavn for Bolivia". USA og borgerskabet har de foregående uger forsøgt at gennemføre statskup i landet og de seneste dage er politienheder gået over på kupmagernes side. Det gjorde militæret de facto så også søndag.

Evo Morales meddelte søndag, at han udskriver nyvalg. Det sker efter at OAS efter sin undersøgelse af valget 20. oktober fandt uregelmæssigheder. Morales havde på forhånd meddelt, at han ville respektere OAS' anbefaling. Han meddelte samtidig, at han ville udskifte medlemmer af landets øverste valgkommission, der fører tilsyn med valg og er ansvarlige for stemmeoptællingen.

Konflikten mellem USA's kongres og præsident Trump spidsede i den forløbne uge til. I 13 tilfælde havde kongressen udtaget stævning og indkaldt vidner til at vidne for den komite der forbereder rigsretsag mod præsidenten. Kun 2 af dem dukkede op. Trump administrationen hindrede de øvrige 11 i at dukke op. Konflikten er uden fortilfælde, og alene på baggrund af denne sabotage af kongressens arbejde ville præsidenten kunne stille for en rigsret. Kongressen har forfatningen på sin side, mens præsidenten lider af den tvangstanke, at han er højt hævet over loven.

Det spanske nazistparti Vox har i slutspurten af den spanske valgkamp bragt uledsagede flygtningebørn ind i valgkampen. Partiet anklager dem - uden dokumentation - for at stå bag omfattende tyverier og har i strid med sandheden erklæret at udenlandske bander står bag 70% af voldtægterne i Spanien. Skrækkampagnen synes at give pote. Ved den seneste opinionsundersøgelse 4. november stod partiet til at få 14% af stemmerne, og dermed til at blive Spaniens tredjestørste parti. De spanske fascister i PP, Vox og Ciudadanos står dermed til at få 44% i søndagens valg.

Myndighederne i Indonesien arresterede lørdag Wibharry Padmoasmolo, der er direktør for en palmeolievirksomhed på et nordlige Sumatra. Han havde betalt 3000$ til 4 mænd for at få likvideret journalisterne Maraden Sianipar og Maratua Siregar. De to journalister havde skrevet om konflikten mellem lokale og palmeolievirksomheden. Alene i 2019 har der indtil dato været over 20 mord på journalister i Indonesien. De fleste opklares aldrig. Journalister Uden Grænsen rangerer Indonesien på 124 pladsen ud af 180 hvad angår pressefrihed.

Efter valget i Bolivia 20. oktober forsøger borgerskabet og USA voldeligt at gennemføre et kup i landet. Evo Morales fik ved valget 47,08% af stemmerne, mens hans nærmeste modkandidat fik 36,51%. Forfatningen siger, at der skal gennemføres en anden valgrunde hvis en kandidat får under 50% af stemmerne. Dog skal der ikke gennemføres en anden runde hvis der er mere 10% ned til næste kandidat. Det var tilfældet den 20. oktober. Men borgerskabet og USA nægter at anerkende valgresultatet og kræver Morales' afgang. Borgerskabets og USA's midler er:

I marts 2018 dræbte højrefløjen Rios populære venstrefløjs politiker Marielle Franco. Halvandet år senere kunne det journalistisk undersøgende medie Jornal Nacional afsløre, at landets præsident Jair Bolsonaro kan knyttes til mordet. Få timer inden mordet mødtes morderne nemlig nær Bolsonaros bolig.

Afsløringen fik den koleriske præsident til at eksplodere.