Efter valget i Bolivia 20. oktober forsøger borgerskabet og USA voldeligt at gennemføre et kup i landet. Evo Morales fik ved valget 47,08% af stemmerne, mens hans nærmeste modkandidat fik 36,51%. Forfatningen siger, at der skal gennemføres en anden valgrunde hvis en kandidat får under 50% af stemmerne. Dog skal der ikke gennemføres en anden runde hvis der er mere 10% ned til næste kandidat. Det var tilfældet den 20. oktober. Men borgerskabet og USA nægter at anerkende valgresultatet og kræver Morales' afgang. Borgerskabets og USA's midler er:

• Voldelige angreb på offentlige bygninger og institutioner
• Lukning af fabrikker og institutioner, hvor de ansatte sendes hjem uden løn
• Vejblokader for at hindre transport af varer, køretøjer og personer

Morales vandt valget i 42 ud af 63 valgkredse, mens borgerskabet vandt de resterende 21.

Grunden til at borgerskabet har kastet sig ud i et voldeligt kupforsøg er Morales' og MAS' svækkelse. Ved valget i 2014 fik de 61% af stemmerne, men faldende råvarepriser og regeringens knæfald overfor multinationale koncerner har svækket opbakningen.

USA har de sidste 20 år arbejdet på at rulle venstrefløjen i Latinamerika tilbage - gennem åbenløse kupforsøg, støtte til borgerskabet og økonomisk destabilisering. Det lykkedes i Brasilien i 2018, hvor fascisten Bolsonaro overtog efter Arbejderpartiet PT. Men strategien er indtil videre slået fejl i Venezuela. Nu prøver USA samme strategi i Bolivia med støtte fra borgerskabet. Landet har en lang tradition for militærdiktaturer og de seneste dage er dele af politiet gået over på borgerskabets side og støtter kup. Militæret har endnu ikke meldt klart ud. Der opbakning er afgørende for om kuppet skal lykkes. Overfor borgerskab og USA står den stærke minearbejder landsorganisation COB og en lang række folkelige organisationer.

Jeppe Krommes-Ranvsmed giver i artiklen der linkes til her en fortrinlig analyse af den aktuelle situation i Bolivia.