Forfatters artikler

Israel: Hacking, misinformation og indgreb i 33 præsidentvalg over hele verden

Guardian kunne onsdag afsløre, at Israel har oprettet en virksomhed, der gennem hacking, svindel og massiv misinformation på sociale medier har grebet ind i 33 præsidentvalg over hele verden. Virksomheden drives af den tidligere efterretningsofficer Tal Hanan. Virksomheden har tidligere arbejdet sammen med Cambridge Analytica, som Donald Trump brugte til at manipulere sig til sejr i præsidentvalget i USA i 2016.

Israel: Fortsatte brud på Genevekonventionen

Israels højreradikale regering besluttede mandag at lovliggøre 9 hidtil ulovlige israelske bosættelser på den israelsk besatte Vestbred. 4. Genevekonvention slår fast, at det er ulovligt for en besættelsesmagt at flytte sin befolkning ind i besat område. I strid med konventionen har Israel siden 1967 flyttet over 600.000 israelere ind på den besatte Vestbred.

Både EU og USA er officielt imod den israelske bosættelsespolitik, men har historisk intet gjort for at hindre den illegale aktivitet. For Israel er krænkelser af 4. Genevekonvention derfor gratis.

Danmark: Det var USA der i september saboterede Nordstream 1 og 2

Den nordamerikanske journalist Seymour Hersh afslørede onsdag, at det var USA der i september sidste år gennemførte en sabotageaktion mod Nordstream 1 og 2 gasledningerne øst for Bornholm. I ly af BALTOPS flådemanøvrerne i Østersøen i juni 2022 placerede US dykkere i samarbejde med den norske marine de nødvendige C4 sprængstoffer på rørledningerne. I september overfløj et norsk P8 spionfly området og smed den sonarbøje, der efterfølgende udløste eksplosionerne.

Spanien: Barcelona afbryder forbindelserne med Israel

Barcelonas borgmester Ada Colau afbrød onsdag byens forbindelser med Israel i protest mod landets "systematiske undertrykkelse af den palæstinensiske befolknings rettigheder". Udmeldingen kom efter tusindvis af byens indbyggere og 100 NGO'er havde gennemført kampagnen: "Barcelona siger NEJ til apartheid, Barcelona siger JA til menneskerettigheder". I 1980'erne afbrød hundredevis af byer forbindelserne til apartheid Sydafrika. Apartheid brød endelig sammen i 1991. Barcelona er den første store by der har afbrudt forbindelserne til apartheid Israel.

USA: Krig mod Kina i 2025

General Mike Minihan fra US Air Mobility Command (AMC) vurderede torsdag, at USA i 2025 vil gå i krig med Kina. Den krigsgale general offentliggjorde samtidig en 9 punkts plan som forberedelse til krigen. USA er ikke længere verdens stærkeste økonomi, men er overhalet af Kina. Men USA er fortsat stærkest militært, og vil ikke acceptere, at 5% af klodens befolkning (USA) ikke skal regere over resten. Derfor de stadig klarere trusler om krig. Supermagten sendte i 2022 for første gang formanden for kongressen, Nancy Pelosi til Taiwan på statsbesøg, som provokation af Kina.

Colombia: Skal betale erstatning for folkedrab på venstrefløjen

Den interamerikanske menneskerettighedsdomstol IACHR besluttede i sidste uge, at Colombia skal betale erstatning for mordet på 6.000 medlemmer af venstrefløjspartiet UP i 1980'erne. I 1985 indgik staten en fredsaftale med guerillaorganisationen FARC. Organisationen nedlagde våbnene og oprettede i stedet partiet UP, der skulle deltage i kommunal-, parlaments- og præsidentvalg. Men i stedet for at overholde aftale gik staten og dens dødspatruljer i gang med at myrde partiets medlemmer.

Israel: Optrapper volden. Bomber flygtningelejre i Gaza

Israel gennemførte torsdag nat luftangreb på al-Maghazi flygtningelejren i Gaza. Der bor 2,3 mio. mennesker i Gaza, der af Israel er omdannet til koncentrationslejr, hvor ingen får lov til at komme ud eller ind. Israel har gennem de sidste 10 år myrdet flere tusinde palæstinensere i koncentrationslejren gennem gentagne krige. Palæstina har indbragt de israelske krigsforbrydelser for den internationale straffedomstol ICC. Israel har forhindret ICC's adgang til Gaza.