Tyrkiets udenrigsminister Hakan Fidan erklærede på et topmøde i Doha onsdag, at der kun er 2 udgange af Israels igangværende folkemord på palæstinenserne: "En varig fred med oprettelsen af en palæstinensisk stat eller en verdenskrig":
Tyrkiets præsident Erdogan erklærede onsdag i en tale til parlamentet:
Når man hindrer befolkningens opfyldelse af de mest grundlæggende behov og bomber de kvarterer hvor der bor civile, så er det ikke krig, det er en massakre.
Han henviste til Israels afbrydelse af forsyningerne af mad, el og vand til Gaza. Israel har siden 2006 haft en total blokade af området.
Erdogan slog videre fast, at konfliktens rod er Israels undertrykkende politik overfor palæstinenserne.
Diktaturet i Tyrkiet strammede fredag yderligere censuren da parlamentet vedtog en lov der giver op til 3 års fængsel til journalister der spreder 'desinformation'. Dvs. information som myndighederne kan påstå 'skaber panik', 'bringer sikkerhedsstyrker i fare' eller 'overordnet påvirker det tyrkiske samfunds sundhed i negativ retning'.
Både Tyrkiet og Forenede Arabiske Emirater (UAE) bryder åbenlyst FN's våbenblokade af Libyen. De to lande leverer våben til hver deres allierede i konflikten i landet. UAE sender transportfly med våben fra militære luftbaser i UAE til baser i Egypten, hvorfra våbnene krydser grænsen. Egypten deltager dermed i ulovlighederne.
Tyrkiet sender transportfly med våben fra militærbaser i Tyrkiet til baser inde i Libyen. For at skjule denne praksis slukker de tyrkiske piloter rutinemæssigt for flyenes transpondere, så ulovlighederne er vanskeligere at dokumentere.
Tyrkiet truede søndag Syrien med krig, hvis regimet i Damaskus ikke indstiller sin offensiv i Idlib provinsen, der grænser op til Tyrkiet. Tyrkiet har i forvejen invaderet Rojava (Syrisk Kurdistan) og har militærposter i Idlib provinsen. I 2018 blev der indgået en deeskaleringsaftale mellem Syrien, Rusland og Tyrkiet, men den er rutinemæssigt blevet brudt både af de fundamentalistiske militser i Idlib og Assad regimet. Over de seneste måneder har Hayat Tahrir al-Sham (HTS) militsen der er knyttet til al-Qaeda imidlertid taget kontrol over det meste af Idlib.
Tyrkiet har de seneste uger sendt 2000 syriske lejesoldater til Libyen for at kæmpe på premierminister Fayez al-Sarraj' side. Tyrkiet har desuden sendt 35 af sine egne officerer. Krigseventyret er ikke populært i Tyrkiet, og det er sandsynligvis årsagen til, at præsident Erdogan i stedet har hyret de syriske lejesoldater. De får 2000 US$ i løn om måneden. 25 gange mere end de ville kunne tjene i Syrien. Det tyrkiske skridt vil sandsynligvis øge opbakningen til krigsherren Khalifa Haftar. Libyerne bryder sig ikke om den udenlandske indblanding i borgerkrigen.
Washington forbereder sig på den tyrkiske dikator Erdogans besøg onsdag. Da han sidst var i USA i 2017, gik hans sikkerhedsfolk og bøller til angreb på demonstranter og lokale sikkerhedsfolk. Dengang demonstrerede tusindvis af kurdere og modstandere af Erdogan mod diktatorens besøg. Efter at Tyrkiet i oktober indledte invasion og besættelse af Rojava i det nordlige Syrien forventes endnu flere at demonstrere mod diktatoren i Washington.
De to lande indgik tirsdag en aftale om at fjerne de syriske kurdere fra en 30km zone i det nordlige Syrien. Aftalen havde 3 vindere:
CHP's kandidat Ekrem İmamoğlu vandt borgmestervalget i Istanbul søndag med 54% af stemmerne. Valget var et sviende nederlag for Erdogans AKP der sammen med dets islamistiske forgængere har styret byen i 25 år. İmamoğlu vandt også borgmestervalget i marts, men præsident Erdogan var så utilfreds med resultatet, at han besluttede valget skulle gå om.
Den højtstående tyske dommer Christoph Flügge i den Internationale Straffedomstol har forladt domstolen i protest mod USA's og Tyrkiets politiske indblanding i domstolens arbejde. Domstolen er pt. i gang med at undersøge USA's (og Danmarks) krigsforbrydelser i Afghanistan. I juli fik Tyrkiet fjernet den tyrkiske dommer Aydın Sefa Akay der sad i straffedomstolen. Akay var tidligere blevet arresteret af det tyrkiske regime og efterfølgende løsladt, men Tyrkiet sørgede derefter for at få ham fjernet fra domstolen, trods de øvrige dommeres protester.