Erdogan nederlag i Istanbul

CHP's kandidat Ekrem İmamoğlu vandt borgmestervalget i Istanbul søndag med 54% af stemmerne. Valget var et sviende nederlag for Erdogans AKP der sammen med dets islamistiske forgængere har styret byen i 25 år. İmamoğlu vandt også borgmestervalget i marts, men præsident Erdogan var så utilfreds med resultatet, at han besluttede valget skulle gå om. AKP kontrollerer dog stadig 25 ud af millionbyens 39 distrikter og har flertal i byrådet, hvilket giver den nye borgmester alvorlige udfordringer, men valget afspejler alligevel en stadig stigende utilfredshed med den autoritære Erdogan og hans islamistiske AKP.