Italien idømmer 24 livstidsstraf for mord og tortur af venstreorienterede i 1970'erne
En domstol i Italien har dømt 24 latinamerikanere til fængsel på livstid for deres deltagelse i Operation Condor i 1970'erne. Operation Condor var et samarbejde mellem efterretningstjenesterne i militærdiktaturene Chile, Argentina, Uruguay, Paraguay, Brasilien og Bolivia om tortur af og mord på venstreorienterede. Samarbejdet gjorde det umuligt for oppositionelle at flygte til et andet land, fordi efterretningstjenesten også ventede dem der. Ifølge undersøgelser blev mindst 496 personer bortført og dræbt under Operation Condor. Nogle blev skåret op og derefter kastet i havet fra fly.
- Læs mere om Italien idømmer 24 livstidsstraf for mord og tortur af venstreorienterede i 1970'erne
- Log ind for at skrive kommentarer