Chiles præsident Sebastián Piñera meddelte tirsdag, at han ville bede parlamentet om atter at sende militæret på gaden for at bekæmpe de omfattende demonstrationer. Præsidenten har på den ene side lovet reformer i form af hævet mindsteløn, sænkede priser på medicin og transport og en ny grundlov til erstatning for grundloven som pinochet diktaturet gennemtvang i 1980'erne. Reformløfterne mindskede omfanget af protesterne mod landets højreradikale regime, der gennem de sidste 5 uger har kostet 26 dræbte og hundredevis af sårede. Men protesterne blev ikke fuldstændig kvalt. Tirsdag var der fortsat vejspærringer rundt omkring i hovedstaden Santiago, der blev demonstreret foran præsidentpaladset La Moneda og på byens centrale boulevard. Regimet satte vandkanoner og tåregas ind mod demonstranterne. Det er for at knuse de resterende protester, regimet nu atter ønsker at optrappe volden ved at sætte soldater ind.

Menneskerettighedsorganisationerne Human Rights Watch og Amnesty International har i deres seneste rapporter kritiseret regimet for dets systematiske vold mod demonstranter. Tåregasgranater affyret direkte ind i menneskemængder har koster synet for hundredevis af demonstranter og videoklip har afsløret soldaters og sikkerhedsstyrkers direkte bekydning af demonstrationer.

Demonstrationerne rettede sig i udgangspunktet mod prisstigninger på transport og sænkede pensioner; derefter mod den forhadte grundlov; men nu retter de sig mod den omfattende ulighed i samfundet. Uligheden blev især accellereret under Pinochet diktaturet fra 1973 til 90, men trods næsten 30 år med demokrati har dette ikke ændret på den dybe ulighed i samfundet.