Terrorangrebene på nødhjælpskonvojer har det israelske politis og regerings fulde opbakning

Sapir Sluzker Amran er menneskerettighedsadvokat fra Tel Aviv, jøde og oprindelig af irakisk oprindelse. Mandag tog hun til Tarqumiyah krydset i Hebron på den besatte Vestbred for at dokumentere israelske terroristers angreb på en nødhjælpskonvoj. I flere timer flåede terroristerne pakker med fødevarer ud af lastbilerne og ødelagde dem. Politiet på stedet forholdt sig passivt overfor terroraktionen. Ingen blev arresteret, men til sidst beordrede politiet hende til at forlade stedet, fordi hun ellers ville blive angrebet af terroristerne for sin dokumentation af terrorangrebet.

 

Terroristerne arbejder sammen med det israelske politi, der forsyner dem med information om, hvornår konvojerne kommer igennem. Øverste ansvarlige for politiet er den nazistiske "sikkerhedsminister" Itamar Ben-Gvir, der offentligt igen og igen har modsat sig enhver leverance af nødhjælp til Gaza.

En lang række har fordømt terrorangrebene. Bl.a. Storbritannien, hvor udengrisminister David Cameron har kaldt dem afskyelige. Men de britiske tårer er knastørre. Cameron erklærer i næste sætning, at Storbritannien naturligvis fortsætter sine leverancer af våben til terrorstaten "fordi et stop for militære leverancer ville være en støtte til Hamas". Han er her 100% politisk på linie med terroristen Ben-Gvir.