Palæstina får udvidede rettigheder i FN. Israels ambassadør kører FN's Charter gennem shredder
Med 143 stemmer for, 9 imod og 25 der undlod besluttede FN's Generalforsamling på en hasteindkaldt session fredag at give Palæstina udvidede beføjelser i FN systemet. Hastesessionen var indkaldt, fordi USA for 3 uger siden nedlagde veto mod Palæstinas optagelse i FN som fuldgyldigt medlem. De 9 stater der stemte imod var: Argentina, Tjekkiet, Ungarn, Micronesia, Nauru, Palau, Papua New Guinea, Israel og USA. 19 af de 25 lande der undlod at stemme var europæiske. Danmark stemte for.
Palæstina får nu udvidet sine rettigheder og Generalforsamlingen sender samtidig sagen tilbage til Sikkerhedsrådet med opfordring til, at Sikkerhedsrådet endnu engang tager en beslutning i sagen. Det er udtryk for det enorme skisma mellem den demokratiske Generalforsamling på den ene side og Sikkerhedsrådet på den anden, hvor 5 koloniregimer har vetoret.
Israels svovlende FN ambassadør benyttede lejligheden til fra Generalforsamlingens talerstol at svine resten af verdens lande til og sluttede af med at køre FN's Charter gennem en medbragt shredder. En naturlig forlængelse af terrorstatens krig mod FN, hvor israelske terrorister torsdag forsøgte at brænde UNRWA ned til grunden under kampråbet: "Brænd FN ned".
Afstemningen understregede, at Israel, USA og de europæiske lande der deltager i folkemordet i Palæstina globalt er totalt isolerede. I Europa valgte en lille håndfuld stater at bryde med deltagelse i folkemordet og medunderskrev resolutionen: Norge, Irland, Belgien, Slovenien, Spanien.
Full result of the vote on enhancing @Palestine_UN's membership at the UN. pic.twitter.com/ejLHzz4P4M
— Rami Ayari (@Raminho) May 10, 2024
Israels bindegale FN ambassadør kører FN's Charter gennem en til lejligheden medbragt shredder:
- Log ind for at skrive kommentarer