FN's Generalsekretær fordømmer Israel

FN's Generalsekretær Antonio Guterres fordømte søndag Israel på de alliancefri landes topmøde i Uganda: "Den israelske premierministers udtalelser om, at der under ingen omstændigheder vil blive oprettet en palæstinensisk stat er fuldstændig uacceptabel ... Oprettelsen af en palæstinensisk stat er den eneste vej til at sikre fred og stabilitet i Mellemøsten".

Guterres blotlagde dermed problemets kerne: Det er Israel der hindrer fred og stabilitet i Mellemøsten.

I virkeligheden er det ikke Israel der er problemet. Det er USA og EU, der fejer hele det internationale aftalesystem til side og giver Israel lov til føre ubegrænset krig i Mellemøsten. Noget intet andet land i verden har ret til.

G77, de alliancefri landes bevægelse består i dag af 134 lande og tegner sig for størstedelen af jordens befolkning: Det globale syd. Bevægelsen vedtog lørdag en resolution, der opfordrer til øjeblikkelig våbenhvile i Gaza og uhindret adgang for nødhjælp. Som led i dets folkemord kontrollerer Israel i dag hver en liter vand, der kommer ind i koncentrationslejren.

Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa havde kun foragt for den uciviliserede verden i USA og Europa. Han erklærede, at krigen mod Gaza har demonstreret FN's utilstrækkelighed. Især Sikkerhedsrådet, hvor USA traditionelt nedlægger veto mod enhver resolution, der kunne begrænse Israel krigspolitik. Han fortsatte:

 

“We should establish a system of global governance that is fair and equitable, and has the capacity to respond to the needs of all persons in situations of threat and harm."

Cubas vicepræsident Salvador Valdes Mesa erklærede: "Siden 7. oktober har vi været vidne til et af de alvorligste folkemord i historien. Hvordan kan de vestlige lande, der påstår de er civiliserede, retfærdigøre mord på kvinder og børn i Gaza; uhæmmede bombardementer af hospitaler og skoler, og hindringen af adgangen til rent vand og mad". Dette spørgsmål runger i det Globale Syd, mens det i nord er fjernet af censuren.

Non-Aligned Movement criticises Israel’s war on Gaza at Kampala summit

DANMARK ER MEDSKYLDIG I ISRAELS FOLKEMORD I PALÆSTINA, MILITÆRT OG POLITISK