Læger uden Grænser: Israel har skabt en situation på hospitalerne der svarer til 1. Verdenskrig

"Vi er dybt forargede over, hvad der sker", udtaler Leo Cans der er chef for MSF's mission i Palæstina til Al Jazeera. “Det er de samme scener som vi så på al Shifa hospitalet for en måned siden, der nu gentager sig igen igen og på andre hospitaler”. Cans fortæller, at MSF's læger og sundhedspersonale over hele Gaza nu arbejder under forhold, der bedst kan sammenlignes med forholdene under 1. Verdenskrig.

"Vi er nødt til at gennemføre operationer på gulvet. Børn ankommer med meget alvorlige skader og kirurgerne er nødt til at gennemføre flere parallelle operationer, men der er ingen senge", siger han.

Hospitalerne er nødt til at udskrive patienter, de normalt ikke ville udskrive, simpelt hen pga. mangel på plads. Cans vurderer, at der går betændelse i 60% af sårene, hvilken potentielt er livstruende.

"Det er totalt inhumant. Det er totalt uacceptabelt", udtaler han.

Blodbad på Kamal Adwan hospitalet

Tirsdag formiddag har terrorstaten stormet Kamal Adwan hospitalet i det nordlige Gaza efter 6 dages belejring og terror. Terrorstaten beskyder hospitalet med artilleri og automatvåben. Flere af personalet er blevet skudt og dræbt inde på hospitalet. Terrorstaten har beordret alle over 15 til at komme ud fra hospitalet med hænderne over hovedet. Som vi har set på de billeder terrorstaten selv har offentliggjort de seneste dage bliver de derefter klædt nøgne, bagbundet og får bind for øjnene, inden de bliver ført bort til summarisk henrettelse.