Gaza: Ingen mad. Intet vand. Kun endeløse terrorbombardementer og floder af blod

Israel har bombet alle bagerier i Gaza, så der kan ikke længere laves brød, men iøvrigt er lagrene af mel også brugt op. Ingen vand. Over halvdelen af husene bombet til ruiner af den israelske terrorstat. Ofrene skal ikke længere tælles i tusinder men i titusinder. Hele kvarterer er jævnet med jorden, og det er alt for farligt at grave eventuelle overlevende ud pga. den konstante israelske terror. Statistikkerne over ofrene er derfor håbløst bagefter. USA har indført forbud mod offentliggørelse af satellitfotos, for at verden ikke skal kende omfanget af folkemordet.

Men verden kender godt omfanget af folkemordet. Derfor gennemføres tusinder af demonstrationer rundt om i verden med krav om våbenhvile. Israels dikotome verdensopfattelse, der deles af USA og EU siger: enten er i med os (og støtter folkemordet), eller også er i med Hamas.

Folkemordet i Gaza har fjernet enhver legitimitet bag den illegale entitet, der i 1948 under et andet folkemord oprettede sig selv under navnet Israel.

USA er direkte meddelagtig i det aktuelle folkemord og EU er medskyldig. 4. Genevekonvention der skulle beskytte civilbefolkningen under konflikter er meget klar: enhver underskriver har pligt til at arbejde for dens overholdelse, og er i modsat fald medskyldig. EU's blinde støtte til Israel under kampråbet Israel har ret til at forsvare sig er blåstempling af terrorstatens folkemord.

Den sidste måneds folkemord i Gaza har annulleret ethvert civilisatorisk fremskridt siden 2. Verdenskrig og skruet historien tilbage til en mørk middelalder, hvor den eneste ret er den stærkes.