USA forbereder atomkrig i Europa
USA har indledt produktionen af dele til jordbaserede krydsermissiler. Meddelelsen kommer få uger efter at supermagten formelt opsagde nedrustningsaftalen INF, der forbød opstillingen af mellemdistanceraketter i Europa. Det er første gang siden 1980'erne USA har igangsat produktionen af dele til nye krydsermissiler. Formelt set skal de ikke bære atomvåben, men sprænghovedet i moderne missiler kan hurtigt skiftes fra konventionelt til atomart.
Sergey Rogov, direktør for USA-Canada instituttet ved det russiske Videnskabsakademi gjorde efterfølgende opmærksom, at det var foruroligende at USA øjeblikkelig kunne - og ville - igangsætte produktion af nye våben. Opstilles de nye krydsermissiler i Baltikum eller Polen vil de kunne nå Rusland indenfor 3-4 minutter. Det vil give Rusland 3-4 minutter til at afgøre om det vil svare atomart igen, og med så kort varsel bliver den slags gjort til automatiske processer.
USA's produktion af nye krydsermissiler bringer med andre ord Europa 3-4 minutter fra et atomragnarok.
- Log ind for at skrive kommentarer