Venezuela: USA fuldstændig isoleret i spørgsmålet om invasion
Mens Latinamerika, Europa og FN afviser enhver tanke om militært angreb på Venezuela, pusler USA fortsat med tanken sammen med Venezuelas Quisling. Guaidó mødtes tirsdag med USA's vicepresident Mike Pence i Colombia for at finpudse planerne om invasion. USA har siden 1890 invaderet næsten alle lande omkring Caribien. Nogle af dem mange gange. Og nu kan det atter blive Venezuelas tur trods internationale protester. Supermagten vedtog i 1823 Monroe doktrinen, der grundlæggende siger at USA kan gøre hvad det vil på det amerikanske kontinent, og resten af verden skal bare blande sig udenom.
USA's seneste storstilede invasioner - i Afghanistan og Iraq - har dog langt fra været nogen succes. I Afghanistan fortsætter krigen på 18. år, og i Iraq lykkedes det USA at få skabt terrororganisationen IS og en irakisk stat i fremskreden tilstand af opløsning.
I Venezuela venter der supermagten en hær på 300.000 mand og bevæbnede militser på op mod en million. Selv Brasilien og Colombia har derfor fået kolde fødder ifht. militært angreb på Venezuela.
- Log ind for at skrive kommentarer