FN kritiserer Storbritannien for dets anvendelse af terrorlovgivning til at slå ned på fredelige demonstranter
Ligesom i Danmark bruger staten i Storbritannien terrorlovgivningen til at slå ned på fredelige demonstranter. Denne praksis har nu udløst kritik fra FN's side. FN's menneskerettighedseksperter har kritiseret landet for terroranklager mod 15 fredelige anti-deportationsdemonstranter. Anklagerne opererer med en straframme på op til livsvarigt fængsel. FN konstaterer, at anklagerne er fuldstændig ude af proportion for ikke-voldelige demonstranter. "Det virker som om anklagerne er blevet rejst med det ene formål at afskrække andre fra at deltage i tilsvarende fredelige aktioner, der grundlæggende har til formål at forsvare menneskerettighederne og især asylsøgendes rettigheder", konstaterer FN.
- Log ind for at skrive kommentarer