USA stjæler 7 mia. US$ af den venezuelanske stats værdier
Eftersom Venezuela ikke bøjer sig for USA's og andre anti-demokratiske staters krav om hvem der skal regere landet, har USA nu indefrosset 7 mia. US$ der tilhører det statslige venezuelanske olieselskab PDVSA. Formålet er at få landet til at bryde sammen. Venezuela har i 6 år været ramt af dyb økonomisk krise, der skyldes USA's økonomiske sabotage af landet og de lave priser på olie på verdensmarkedet. Pga. USA's økonomiske krigsførelse vil Venezuela samtidig miste 11 mia. US$ i årlige indtægter på eksport af olie til USA. Supermagten er Venezuelas vigtigste eksportmarked fulgt af Indien og Kina.
Lignende skridt i strid med folkeretten har den britiske regering taget ved at indefryse Venezuelas guldreserver i landet. USA og Storbritannien har blot kastet sløret og vist sig som gemene tyveknægte.
- Log ind for at skrive kommentarer