Brasilien: Bolsonaro regimet går i krig mod landets miljøorganisationer
Regimets nye "miljøminister", Ricardo Salles har foreløbig suspenderet samarbejdet mellem stat og NGO'er i 90 dage. Salles er godsejernes mand, der skal bane vej for godsernes indtog i hidtil beskyttede områder af Amazonas. Han har tidligere betegnet de globale klimaforandringer som "sekundære emner", og har betegnet bøder til landets miljøforbrydere som "ideologiske". Det store dagblad O Globo har betegnet Salles skridt som "krig mod miljøorganisationer". Selv har en gruppe bestående af 8 netværk af miljøorganisationer skarpt kritiseret ministerens skridt og betegnet det som i strid med forfatningen, fordi han bryder de juridiske aftaler der ellers eksisterer mellem stat og NGO'er.
Angrebet på miljøet tog til allerede i 2017, hvor afskovningen af Amazonas steg med 13,7% ifht. året inden. Samme år blev 46 miljøforkæmpere myrdet.
- Log ind for at skrive kommentarer