Oxfam fordømmer EU's flygtningepolitik
Den britiske humanitære organisation Oxfam fordømmer EU's flygtningepolitik, der har skabt umenneskelige forhold i de græske flygtningelejre på øerne Lesbos, Chios, Kos, Samos og Leros, der ligger tættest på Tyrkiet. EU indgik i 2016 en aftale med Tyrkiet, der dels standsede flygtningestrømmen fra Tyrkiet, dels standsede EU's optagelse af flygtninge. Men 15.000 flygtninge sidder fortsat fast i lejrene på de græske øer under umenneskelige forhold. De bor fortsat i telte, og der er eksempler på at flygtninge er frosset ihjel i de lave vintertemperaturer. Pga. de katastrofale forhold og volden i lejrene tør kvinder ikke forlade deres telte om natten, men må sove med voksenbleer af frygt for overfald.
- Log ind for at skrive kommentarer