Israel: Landets største menneskeretsorganisation udtaler: Israel er en ikke-demokratisk apartheidstat

Den israelske menneskerettighedsorganisation B'Tselem erklærer i en ny rapport, at Israel er en ikke-demokratisk apartheidstat. Israel var en nær allieret af apartheidregimet i Sydafrika, der brød sammen i 1990, men Israel drog ved lære af Sydafrikas fejltagelser og har etableret et apartheidregime, der stikker mindre i øjnene. Alligevel er det til stede på alle planer i det israelske samfund. Der gælder forskellige love for jøder i Israel og for kristne eller muslimske palæstinensere i de besatte områder. Palæstinenserne er lukket inde i en gigantisk koncentrationslejr uden fri bevægelighed, mens Israels jødiske befolkning har fuld bevægelighed. Når Israel om nogle måneder går til valg, er der ikke tale om et demokratisk valg, for mens alle jøder har stemmeret, er det under 1/4 af palæstinenserne i de israelsk kontrollerede områder, der har stemmeret. Israel er med andre ord ikke en stat for alle dens indbyggere, men kun for en udvalgt gruppe.

Israels ambassade i London afviste rapporten som et propagandaskrift.

FN's Økonomiske og Sociale Organisation for Vestasien blev det første FN organ, der i 2017 anklagede Israel for apartheid. FN's ledelse fik efterfølgende fjernet organisationens rapport fra dens website. Vesten var næsten frem til apartheids sammenbrud i Sydafrika allierede med apartheidregimet. Et økonomisk og politisk "fornuftægteskab". På samme måde holder Vesten i dag hånden over apartheidregimet i Israel.

We are Israel's largest human rights group – and we are calling this apartheid, Guardian 12/1 2021