Israels krig mod Gaza i 2009: Israel ønskede at terrorisere Gazas civilbefolkning og dræbte 1417 personer
Den 18. januar 2019 var det 10 år siden Israels 22 dages krig mod Gaza sluttede. Den berømte israelske nye historiker Avi Shlaim har i den anledning skrevet om hændelserne. Iflg. ham var der ikke engang tale om asymmetrisk krig, men en regulær israelsk massakre på Gazas befolkning. Tabstallene er tydelige: 13 israelere mistede livet, mens 1417 mistede livet i Gaza. Heraf 313 børn. 83% af ofrene i Gaza var civile.
I perioden juni til oktober 2008 var der våbenhvile mellem Israel og Gaza, men i november brød Israel våbenhvilen ved at henrette 6 Hamas medlemmer. Formålet var at legitimere den efterfølgende israelske massakre, og Gaza svarede da også igen med et væld af raketter rettet mod Israel. Men i december erklærede Hamas sig rede til våbenhvile. USA's udsending Robert Pastor mødte i Damaskus Khaled Mashaal, Hamas' Politbureauchef, der gav ham et udkast til ny våbenhvileaftale. Pastor bragte forslaget til Tel Aviv, hvor han havde møde med den israelske general Amos Gilad, der lovede at bringe forslaget videre til forsvarsminister Ehud Barak. Men Barak vendte aldrig tilbage. Israels mål var ikke våbenhvile, men en massakre i Gaza. Den gik i gang få uger senere under det israelske kodenavn "Cast Lead".
Avi Shlaim kan ikke længere virke i Israel, men er som mange andre prominente akademikere der er kritiske overfor slyngelstatens handlinger sendt i eksil. Han underviser i dag i internationale forhold ved Oxford University i Storbritannien.
- Log ind for at skrive kommentarer