I 1938 blev den 15 årige Esther Bejarano sendt i en zionistisk lejr, der skulle forberede hende på at emigrere til Palæstina. Det nåede hun ikke og i 1941 blev hun taget af SS og sendt i koncentrationslejren Auschwitz. Her kom hun til at spille et kvindeligt orkester, hvilket reddede hende fra det hårde straffearbejde, der slog mange ihjel. Fra Auschwitz blev hun sendt videre til lejren Ravensbrück, hvorfra hun undslap i april 1945. Både hendes forældre og søster var da myrdet af nazisterne i koncentrationslejrene. Efter krigen emigrerede hun til Palæstina, var med til at kæmpe mod briterne for at sikre staten Israels oprettelse.

Bejarano blev imidlertid hurtigt trær af Israels udvikling i fascistisk retning og undertrykkelse af palæstinenserne. Hun endte derfor med at emigrere tilbage til Tyskland. Hun har ikke høje tanker om den siddende israelske regering. Om premierminister Benjamin Netanyahu og den tidligere krigsminister Avigdor Liebermann siger hun: "De er fascister. Det er en fascistisk regering. Der er ikke andre ord for det". De israelske myndigheder har kvitteret ved at betegne hende som anti-semit.

Bejarano støtter den globale BDS bevægelse som et middel til at presse Israel til en fredsløsning med palæstinenserne.