Forfatters artikler

USA på vej til at bryde nedrustningsaftalen INF. Bremsen fjernes for atomoprustning

USA's højreradikale nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton presser på for at få USA ud af nedrustningsaftalen INF fra 1987. INF var den historiske nedrustningsaftale der blev indgået mellem USA's præsident Ronald Reagan og Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov i 87. Den satte stopper for våbenkapløbet i Europa og banede vej for den nedrustning der accelerede efter Sovjetunionens sammenbrud.

Italiens højreradikale regering beordrer flygtninge-venlig borgmester arresteret

Regeringen beordrer borgmesteren i byen Riace, Domenico Lucano sat i husarrest, mistænkt for at støtte illegal indvandring i Italien. Arrestationen fandt sted en uge efter at landets højreradikale indenrigsminister Matteo Salvini havde annonceret en række tiltag rettet mod indvandring og integration. I dagene forinden havde det statslige TV selskab RAI desuden indstillet en planlagt udsendelse om Riace, der ellers blev fremhævet som en model for integration i Italien.

Den internationale domstol i Haag beordrer USA til at hæve sanktionerne mod Iran

Den internationale domstol i Haag afsagde i starten af oktober en kendelse, der beordrer USA til at hæve sine sanktioner mod Iran. Sanktioner der bl.a. rammer humanitær bistand, fødevarer, medicin og luftfart. USA meddelte i maj 2018 at det løb fra den internationale aftale mellem USA, Rusland, Kina, EU og Iran indgået i 2015. Iflg. aftalen skulle Iran ikke udvikle atomvåben og Vestens sanktioner mod landet skule ophæves. Aftalen fik efterfølgende det blå stempel i FN's Sikkerhedsråd og USA's brud på aftalen var derfor også i strid med folkeretten.

Saudi Arabien myrder journalist mens 18 millioner i Yemen venter på hungerdøden

Fredag den 5. oktober dræbte saudiske efterretningsagenter tilsyneladende den saudiske journalist Jamal Khashoggi på Saudi Arabiens konsulat i Istanbul. I takt med at sagen udviklede sig fik den stadig flere bizarre overtoner. Tyrkiets præsident Erdogan gjorde sig til moralsk indigneret over mordet, samtidig med at flere hundrede tyrkiske aviser og blade er blevet lukket under samme Erdogan og over 1000 journalister er sat i fængsel. Så vidt respekten for pressefriheden.

Bizar israelsk dommer idømmer 2 new zealandske kvinder en bøde på 18.000NZ$ for at have opfordret til boykot

Den bizarre israelske dommer Mirit Fohrer idømte 12. oktober de to newzealandske kvinder Justine Sachs og Nadia Abu-Shanab en bøde på 18.000NZ$ for at have deltaget i boykotaktiviteter der førte til, at den new zealandske kunster aflyste sin turne i Israel. Ifølge dommeren havde israelske teenagere lidt "følelsesmæssig skade" som følge af aflysningen.

6 palæstinensere henrettet af israelsk militær

Under fredagens demonstration i Gaza langs grænsen til Israel skød og dræbte israelske soldater 6 palæstinensere. Siden april har tusindvis af palæstinensere hver fredag demonstreret ved grænsen og krævet Israels overholdelse af FN resolution 194 fra 1948, der giver de 700.000 palæstinensere der i 1947-48 måtte flygte fra israelsk terror ret til at vende hjem (til det nu israelsk besatte Palæstina). Demonstrationerne er blevet mødt med kemiske kampstoffer fra det israelske militærs side og skarpladte våben. Mindst 140 palæstinensere er blevet dræbt siden april.

240.000 deltager i anti-nazistisk demonstration i Berlin

Over 240.000 deltog søndag i en demonstration i Berlin vendt mod den tyske radikale højefløj med AfD i spidsen, men var samtidig også en advarsel til den radikale højredrejning i regeringspartiet CSU, der samme dag fik en stor vælgerlussing i Bayern, hvor det gik 11% tilbage og for første gang i over 60 år mistede sin totale kontrol over parlamentet i München.

Søndagens demonstration i Berlin var resultatet af et bredt samarbejde på venstrefløjen, AFA, anti-racistiske grupper og menneskerettighedsorganisationer som bl.a. Amnesty International.