Forfatters artikler

USA: Truer Nordkorea med atomar udslettelse og sender atom-ubåde til Sydkorea

For anden gang indenfor 6 måneder har USA truet et andet land med atomar udslettelse. USA fremsatte i efteråret denne trussel mod Rusland og har nu også rettet den mod Nordkorea. Samtidig meddelte supermagten, at den for første gang siden 1991 vil begynde at sende ubåde bestykket med atommisiler til Sydkorea. USA's aggressive optrapning er ikke blot rettet mod Nordkorea, men er også en del af USA's krigsforberedelser mod Kina. Biden erklærede onsdag, at ethvert "angreb" fra Nordkoreas side vil blive mødt med total ødelæggelse - herunder også anvendelse af atomvåben.

Israel: Udnævner selverklæret racist som generalkonsul i New York

Slyngelstaten udnævnte torsdag May Golan til posten som generalguvernør i New York. Hun har tidligere udtalt at hun var "stolt af at være racist". Udnævnelsen udløste chock og kritik fra en gruppe af Israels tidligere ambassadører, der betegnede hende som en splittende personlighed, der vil gøre mere skade end gavn for landet.

Israel: Sætter Mellemøsten i brand

Efter først at have angrebet Gaza og Libanon angreb Israel søndag også Syrien. Baggrunden er den korrupte premierminister Netanyahus forsøg på at underlægge sig domstolene, så de ikke længere graver i hans korruption. Dette har de sidste måneder udløst enorme demonstrationer i Israel vendt mod den korrupte regering. I starten af måneden erklærede fagbevægelsen generalstrejke. Som altid i sådanne krisesituationer igangsatte regeringen krig. I påsken angreb regimet al Aqsa moskeen i det besatte Østjerusalem.

Israel: Kampfly angriber Syrien

For 3. gang indenfor få dage angre israelske kampfly søndag Syrien. Der var tale om en afledningsmanøvre ifht. de fremskredne opløsningstendenser i den jødiske stat, hvor landets korrupte premierminister havde fået gennemført lovgivning, så han kunne udpege egne dommere til landets domstole. Slyngelstaten benyttede samtidig lejligheden til at henrette flere palæstinensere.

USA: Krigen om Stillehavet. Krig mod Kina

USA har igangsat et enormt byggeprogram for krigsskibe. 56 nye krigsskibe er under bygning og yderligere 76 er planlagt. Flådens budget for 2024 er på over 250 mia. US$. Supermagtens politik overfor Kina er, at konkurrencen ikke bliver "venlig", men bliver med våbenmagt. Derfor træner USA allerede krig mod Kina. En general forudså allerede i januar, at krigen vil komme så tidligt som 2025.

USA's krigsindustri er allerede på overarbejde for at opbygge store lagre af våben - både til krigen mod Rusland og til krigen mod Kina.

Israel: Opretter terrorkorps under "sikkerhedsministerens" kontrol

Premierminister Netanyahu indvilgede tirsdag i, at landets terrordømte "sikkerhedsminister" Itamar Ben-Gvir kan oprette en "Nationalgarde" under egen kontrol. Ben-Gvir vil sætte sin Nationalgarde ind mod palæstinenserne og de jødiske demonstranter, der de seneste 3 måneder har demonstreret mod landets omdannelse til et diktatur. Efter omfattende demonstrationer og en de-facto generalstrejke mandag blev Netanyahu tvunget til at love, at lovgivningen om regeringens udpegelse af dommere vil blive slækket.

Tyskland: Millioner i strejke for højere løn

De tyske fagforeninger Verdi med 2,5 mio. medlemmer og EVG med 230.000 gik mandag i strejke i protest mod arbejdsgivernes manglende vilje til at kompensere for det massive reallønsfald. Verdi kræver 10,5% lønstigning og EVG kræver 12%. Arbejdsgiverne har tilbudt et engangsbeløb på 1000 Euro i 2023 og 1500 Euro i 2024. Verdi organiserer de ansatte i havne, lufthavne, jernbaner og veje.

“En arbejdskamp der ikke har konsekvenser er tandløs” erklærede Verdis formand Frank Werneke. I Danmark vælger man den tandløse vej.

Israel: Diktatoren fyrer sin krigsminister

Premierminister Netanyahu fik i sidste uge ændret Israels lovgivning, så regeringen fremover kan udpege sine egne dommere. Det sker fordi den korrupte premierminister ellers ville blive buret inde. Beslutningen om at regeringen fremover vil udpege landets dommere har de sidste måneder udløst omfattende protestdemonstrationer imod den korrupte regering, og lørdag opfordrede krigsminister Yoav Gallant til at droppe loven. Søndag blev han fyret af Netanyahu. Det udløste nye omfattende demonstrationer mod det korrupte regime.