For 3. gang indenfor få dage angre israelske kampfly søndag Syrien. Der var tale om en afledningsmanøvre ifht. de fremskredne opløsningstendenser i den jødiske stat, hvor landets korrupte premierminister havde fået gennemført lovgivning, så han kunne udpege egne dommere til landets domstole. Slyngelstaten benyttede samtidig lejligheden til at henrette flere palæstinensere.

Premierminister Netanyahu indvilgede tirsdag i, at landets terrordømte "sikkerhedsminister" Itamar Ben-Gvir kan oprette en "Nationalgarde" under egen kontrol. Ben-Gvir vil sætte sin Nationalgarde ind mod palæstinenserne og de jødiske demonstranter, der de seneste 3 måneder har demonstreret mod landets omdannelse til et diktatur. Efter omfattende demonstrationer og en de-facto generalstrejke mandag blev Netanyahu tvunget til at love, at lovgivningen om regeringens udpegelse af dommere vil blive slækket.

Premierminister Netanyahu fik i sidste uge ændret Israels lovgivning, så regeringen fremover kan udpege sine egne dommere. Det sker fordi den korrupte premierminister ellers ville blive buret inde. Beslutningen om at regeringen fremover vil udpege landets dommere har de sidste måneder udløst omfattende protestdemonstrationer imod den korrupte regering, og lørdag opfordrede krigsminister Yoav Gallant til at droppe loven. Søndag blev han fyret af Netanyahu. Det udløste nye omfattende demonstrationer mod det korrupte regime.

En israelsk dødspatrulje henrettede torsdag eftermiddag 4 palæstinensere - deriblandt en 14 årig dreng - i flygtningelejren Jenin. Der var tale om yderligere israelsk eskalering af situationen. 2½ måned inde i 2023 har israelske terrorister allerede henrettet 16 palæstinensiske børn. Samtidig er et flertal af den palæstinensiske befolkning nu for nedlæggelse af det udemokratiske palæstinensiske selvstyre. Selvstyrets politi er af USA tvunget til at arrestere og torturere palæstinensere som led i "deeskalering af situationen". Det har derfor ikke længere befolkningens opbakning.

Israels højreradikale politiminister Itamar Ben-Gvir fremsatte i sidste uge forslag i parlamentet om indførelse af dødsstraf - men kun for palæstinensere. Israel afskaffede ellers dødsstraffen i 1954, men Ben-Gvir lovede i sin valgkamp at genindføre den. I praksis har landet haft dødsstraf for palæstinensere i årtier, men praktiseret uden-retsligt. Soldater, politi og bosættere myrder ganske straffrit hundredevis af palæstinensere hvert år.

Itamar Ben-Gvir er dømt for terrorisme i Israel.

Israelske styrker angreb tirsdag flygtningelejren ved Jenin og dræbte 6 palæstinensere. Slyngelstaten beskød bl.a. huse i lejren med anti-tank missiler. I 2002 gennemførte Israel en massakre på palæstinensere i lejren, hvor over 50 blev dræbt. De fleste civile.

USA støttede massakren og støtter Israels "de-eskalations strategi" på den besatte Vestbred - dvs. krig.

37 ud af 40 officerer i Israels elite Eskadron 69 har nægtet at deltage i øvelsesflyvninger senere denne uge. Det sker i protest mod landets højreradikale regering, der har planlagt at tage fuld kontrol over højesteret og selv udpege rettens dommere. En konsekvens af stadig hyppigere sammenstød mellem retten og regeringen og dens stadige strøm af anti-demokratiske love. Desuden for at hindre korruptionssagen mod premierminister Netanyahu.

Søndag angreb flere hundrede israelske bosættere den palæstinensiske by Huwwara, dræbte en, brændte snesevis af biler og huse. Det skete efter en palæstinenser havde dræbt 2 israelere i Huwwara.

Terrorister fra den israelske hær dræbte onsdag 11 palæstinensere i Nablus på den israelsk besatte Vestbred. Deriblandt børn og gamle mænd. 103 blev såret af skud fra de israelske terrorister. Den israelske regering meddelte tirsdag, at den havde godkendt bygningen af 2.000 nye huse på Vestbredden. Det er ulovligt iflg. den 4. Genevekonvention, men Israel har siden sin oprettelse ignoreret Genevekonventionerne.

100.000 demonstrerede og lavede vejspærringer over hele Israel mandag i protest mod regeringens angreb på domstolene. Som en slags todeling af magten i landet har domstolene hidtil haft en form for uafhængighed ifht. den lovgivende magt, hvilket har givet mulighed for at bremse uretfærdige overgreb fra regeringens side. Denne uafhængighed har længe været en torn i øjet på højrefløjen. Allerede ved dens tiltræden i december annoncerede den højreradikale regering derfor, at den ville gribe ind overfor domstolene, afskaffe deres ret til at bremse love og selv udpege dommere.