USA: Klimaaktivister sidestilles med massemordere

USA's Department of Homeland Security (DHS) sidestiller i interne dokumenter klimaaktivister med massemordere og voldelige nazistiske organisationer. I oktober 2016 skar aktivister fra Climate Direct Action sig gennem hegn ind til olie pipelines i 4 stater - deriblandt North Dakota - og drejede hanerne på de pipelines der transporterede olie fra olie-tjære felterne i Canada til USA. I nogle timer var forsyningen af 15% af USA's energiforsyning indstillet. Aktivisterne satte sig roligt ned og ventede på, at politiet dukkede op og arresterede dem. De blev senere retsforfulgt og dømt.

USA: Alene i verden efter henrettelsen af Suleimani. Bortset fra DR

USA står globalt helt isoleret efter henrettelsen af den iranske topgeneral. NATO har lagt distance. EU staterne har lagt distance. Og selv Israel der ellers følger USA i tykt og tyndt har lagt distance. Fungerende premierminister Netanyahu erklærede mandag, at henrettelsen var et rent USA anliggende, som Israel intet havde at gøre med. Saudi Arabien lagde tilsvarende afstand. Begge lande frygter at blive mål for iransk gengældelse.

I Storbritannien lagde den britiske regering afstand til Trumps trussel om at ville bombe kulturmål i Iran.

USA/Israel: Mafiabosserne står sammen. Angreb på Iran for at aflede efterforskning af bossernes kriminelle aktiviteter

Både Israel premierminister Netanyahu og USA's Trump er under efterforskning for deres kriminelle aktiviteter. For at aflede offentlighedens opmærksomhed fra efterforskningen optrappede de i december angrebene på Iran og dets allierede. Den 29. december angreb US fly en shia-milits lejr i Iraq og dræbte 25. Iraqerne svarede de følgende dage igen ved at storme USA's svært bevogtede ambassade i Baghdad. Som led i eskaleringen henrettede USA derefter fredag den øverstbefalende for Irans revolutionsgarde og en fremtrædende irakisk militsleder.

USA: 738 mia. US$ til krig i 2020

Repræsentanternes hus vedtog onsdag et krigsbudget på 738 mia. US$ for 2020. En stigning på 2,8% ifht. året inden. 377 medlemmer stemte for krigsbudgettet, mens 48 stemte imod. Bl.a.fordi budgettet fortsat rummer støtte til bygningen af Trumps ulovlige mur mod Mexico, støtte til Saudi Arabiens folkemord i Yemen og støtte til Israels folkedrab på palæstinenserne. Som noget nyt indholder budgettet desuden udviklingen af et program for rumkrig. En krænkelse af FN's beslutning om rummet som en fredens zone.

Tyrkiet: Washington forbereder sig på Erdogans bøller

Washington forbereder sig på den tyrkiske dikator Erdogans besøg onsdag. Da han sidst var i USA i 2017, gik hans sikkerhedsfolk og bøller til angreb på demonstranter og lokale sikkerhedsfolk. Dengang demonstrerede tusindvis af kurdere og modstandere af Erdogan mod diktatorens besøg. Efter at Tyrkiet i oktober indledte invasion og besættelse af Rojava i det nordlige Syrien forventes endnu flere at demonstrere mod diktatoren i Washington.

USA: Trumps kamp mod kongressen udløser forfatningsmæssig krise

Konflikten mellem USA's kongres og præsident Trump spidsede i den forløbne uge til. I 13 tilfælde havde kongressen udtaget stævning og indkaldt vidner til at vidne for den komite der forbereder rigsretsag mod præsidenten. Kun 2 af dem dukkede op. Trump administrationen hindrede de øvrige 11 i at dukke op. Konflikten er uden fortilfælde, og alene på baggrund af denne sabotage af kongressens arbejde ville præsidenten kunne stille for en rigsret. Kongressen har forfatningen på sin side, mens præsidenten lider af den tvangstanke, at han er højt hævet over loven.

USA: Fungerende ambassadør i Ukraine fortæller kongressen om det Hvide Hus' kriminelle aktiviteter

USA's fungerende ambassadør i Ukraine, Bill Taylor fortalte tirsdag Kongressen om det Hvide Hus' kriminelle aktiviteter i Ukraine. Det Hvide Hus lagde et direkte og omfattende økonomisk og politisk pres på landets præsident med det formål at svine Trumps potentielt farligste modstander i 2020 præsidentvalget til. Dette skete uden om udenrigsministeriet og de normale diplomatiske kanaler. I stedet anvendte det Hvide Hus sine egne folk.

USA: Israel anklaget for at have plantet spionageudstyr nær det Hvide Hus

Tidligere ansatte i USA's statsadministration har afsløret, at Israel over de seneste år har placeret spionageudstyr - såkaldte StingRays - nær det Hvide Hus. Udstyret bruges til at aflytte mobiltelefonsamtaler.

Israel er det land i verden der har flest spioner i USA, trods det traditionelt nære forhold mellem de to lande. I 1987 blev den nordamerikanske efterretningsofficer Jonathan Pollard idømt livsvarigt fængsel for spionage til fordel for Israel. Han blev prøveløsladt i 2015, efter i 1995 at have fået israelsk statsborgerskab.